Medlemshaverne er over 100 år gamle og haverne har sin særlige charme, som foreningen værner meget om. De første 30 medlemshaver blev udstykket i 1913, men de blev så populære og ventelisterne så lange, at der blev udstykket flere i 1915 og igen i 1923.
De 83 haver, der findes i dag, dækker et areal på 15.000 m2. De er stadig lige populære, og ventelisterne er så lange, at kommende havelejere må vente i over 20 år, inden de kan komme i betragtning til en have.
Haverne er beregnet som prydhaver og ikke som kolonihaver med overnatning. I haverne er der adgang til vand, men ikke elektricitet. Der er stadig enkelte af de oprindelige pavilloner tilbage, og ved nyopførelser anbefales det at bevare den gamle pavillonstil.
- Historien om Haveselskabets medlemshaver (artikkel).
- Det Kongelige Danske Haveselskab - 175 år (artikkel).
- Historien om Haveselskabets medlemshaver.
Venteliste til Medlemshaverne kan ses på Haveselskabets hjemmeside. Listen kan kun ses hvis man er medlem af Haveselskabet og de er ansvarlig for og administerer listen.